Zoneterapi

Vi mennesker er en sammensat organisme. Hvis noget ikke fungerer som det skal, bliver der ubalance. Resultatet er sygdom, smerter, træthed og utilpashed.

Under og på fødderne findes et fuldstændigt kort over hele menneske-kroppen. Hver del af kroppen har en zone på fødderne, som kaldes en reflekszone.
Hvis der er ømhed i en reflekszone hænger det sammen med, at en del af kroppen ikke fungerer optimalt.

Zoneterapi genopretter ubalancer i kroppen  ofte vil det dog være en fordel at supplere behandlingen med andre faktorer, da du for alvor får det bedre, når der er balance i helheden. Kost, livsvilkår og omgivelser er væsentlige faktorer, der alle spiller en stor rolle i forbindelse med helbredet.

Husk

Lægeordineret medicin må ikke stoppes uden samråd med lægen, mens behandlingen står på.

At drikke rigelig med vand efter behandling. Det hjælper med at rense kroppen ud og er godt for dit generelle velbefindende.

“Hvis vi bringer kroppen ud af balance, f.eks. gennem en kost, så vil kroppen søge at genoprette balancen gennem sygdom”

– citat Julia Vøldan “Plus-minus-balancen”

Hvorfor zoneterapi?

Uanset hvad problematikken omhandler udarbejdes en personlig behandlingsplan skræddersyet til den enkelte klient. En sådan plan vil også kunne indeholde kostvejledning, hensigtsmæssige arbejdsstillinger, forslag til motionsform m.m.

Her ses en oversigt over de hyppigste lidelser hos personer, der opsøger en zoneterapeut.

  • Hovedpine og migræne
  • Muskel og ledsmerter
  • Rygproblemer
  • Kronisk træthed, søvnbesvær og stress
  • Allergi og hudproblemer
  • Astma og luftvejslidelser
  • Hyppige infektioner
  • Fordøjelsesproblemer
  • Problemer i urinveje
  • Kredsløbsproblemer
  • Væskeophobning
  • Menstruations- og klimakterieproblemer
  • Spædbørnskolik

Reaktioner

Efter en zoneterapibehandling er det naturligt, at der kan opstå visse reaktioner i kroppen. Enhver reaktion hænger sammen med kroppens forsøg på at opnå en bedre balance og almentilstand. Det er ikke muligt helt at forudsige kroppens måde at reagere på, da reaktionerne er individuelle. I de fleste tilfælde vil der efter en zoneterapibehandling føles veltilpashed, men følgende reaktioner kan også, helt naturligt, forekomme.

Disse reaktioner skal ikke opfattes som en forværring, men er tværtimod et tegn på , at behandlingerne giver resultat, og at bedring er på vej.
Er du i tvivl om dine reaktioner skyldes behandlingen, er du velkommen til at kontakte mig.

  • Afslappethed, træthed og trang til hvile
  • Midlertidig utilpashed
  • Prikkende fornemmelser i kroppen
  • Hyppig vandladning
  • Stærk lugtende urin eller afføring
  • Øget tarmfunktion
  • Ændring af afføringsmønster
  • Udskillelse af sekret gennem næse og svælg
  • Midlertidig opblussen af sygdommen
  • Gamle skavanker, som ikke tidligere er blevet kureret, kan blusse op
  • Psykiske reaktioner, spændende fra gråd til stor glæde

Oversigt over behandlinger

Ansigtszoneterapi

Øreakupunktur

Massage

Kranio sakrat terapi

MediYoga

Børnebehandlinger